Kate Korsgaard

Sundhed er et bredt og individuelt begreb, men for mig handler det primært om velvære og livskvalitet. Min mission er at hjælpe dig med at opnå en sundere dagligdag, hvor du har mere energi og overskud.

Som klient hos mig vil du opleve, at jeg har en holistisk tilgang til sundhed. I 2007 fik jeg selv konstateret lavt stofskifte og mærkede på egen krop, hvad det vil sige at være i behandlingsforløb, der ser isoleret på problemet og ikke undersøger, hvordan det hænger sammen med resten af kroppen og med sindet. For mig var løsningen – som den er for de fleste – at få vejledning og behandling, der ser på helheden og ikke kun på symptomerne.

Efter mine oplevelser i 2007 fik jeg indsigt i, hvor afgørende en holistisk tilgang er for vores sundhed, og jeg blev nysgerrig efter at lære mere om, hvordan vores krops systemer hænger sammen. Som du kan se længere nede på siden har jeg sidenhen taget flere uddannelser, bl.a. som Komplementær Hormonterapeut, Biopat / Naturopath ibm og Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed.

Både den viden, jeg har tilegnet mig på mine uddannelser og mine egne erfaringer, har overbevist mig om, at vi er nødt til at arbejde med det hele menneske og betragte krop og sind som et samlet system, når vi skal arbejde med fysiske eller psykiske problemer.

I dag lever jeg af at hjælpe andre til en bedre hverdag ved at rådgive om sundhed og vigtigheden af en krop i balance. Jeg holder konsultationer i et lyst lokale på min privatadresse i Ringsted, hvor min mand og jeg bor sammen med vores hund TopGun.

 

Et holistisk menneskesyn sikrer dig en bedre sundhed i længden

En holistisk tilgang til sundhed gør, at jeg ikke kun behandler problemet eller symptomet. Jeg søger efter årsagen til problemet og fokuserer på at forbedre årsagen, for det er derigennem, du kan opnå varige forbedringer i dit helbred.

Det vil sige, at hvis du for eksempel gerne vil tabe dig, så ser vi selvfølgelig på din kost, men vi undersøger også, om din vægt er påvirket af fordøjelsesproblemer, stress, manglende søvn og lignende.

Det er min helt klare opfattelse, at behandlinger med et holistisk menneskesyn har en bedre virkning end dem, der kun ser på det enkelte problem eller symptom.

Biopatien er en af de behandlingsformer, der netop arbejder ud fra det synspunkt. I biopatien får man hjælp til at frigøre og styrke kroppens eget potentiale til at helbrede sig selv, for kroppen kan selv bekæmpe mange sygdomme og betændelsestilstande, når vores organer og nerve-, hormon- og immumsystemer fungerer optimalt.

 

Ubalance i hormonsystemet giver problemer for mange kvinder og mænd

Jeg har en særlig interesse i kroppens hormonsystemer og de sygdomme, som mange oplever, når for eksempel kønshormonerne er ude af balance. For at blive endnu klogere på vores hormonsystem, har jeg i 2018 afsluttet uddannelsen Komplementær Hormonterapeut ved Institut for Hormonterapi ved Caroline Fibæk.

Sammen med Heidi Hviid (uddannet tandlæge med egen praksis, samt kostvejleder og slankekonsulent) og Merete Helt Nielsen (uddannet bioanalytiker og arbejder med forskning indenfor blandt andet diabetes, obesity, kardiovaskulære sygdomme m.m.) har jeg skrevet bogen “Koks i Kønshormonerne”, som giver dig en række håndgribelige råd til, hvordan man via kost, vitaminer, mineraler og fedtsyrer og med hjælp fra homøopatiens og urternes verden kan hjælpe og understøtte kroppen til at finde balancen igen.

 

Gode vaner der holder i længden

Kort sagt, så hjælper jeg dig med at rette fokus mod dig selv og lade være med at fokusere på den næste populære kostretning eller diæt, så du opnår gode vaner, der sikrer dig et godt og sundt helbred i længden.

Det handler om dig, om din adfærd, og ikke om, hvad andre gør. Du skal ændre din livsstil og dine vaner, og det kræver, at du arbejder med dig selv. Det kan jeg hjælpe dig med.

For mig er sundhed at spise en varieret kost, der indeholder masser af grøntsager, frugt, lødige proteiner og masser af sunde fedtstoffer, at få min søvn, undgå stress, samt at være fysisk aktiv.

Sundhed handler ikke om fravalg, men snarere om tilvalg.

Komplementær Hormonterapeut

Komplementær Hormonterapeut ved Institut for Komplementær Hormonterapi v/ Caroline Fibæk, Naturopath IBM og Stine Fürst, Speciallæge i gynækologi og obstetrik. Uddannelsen forløber over 2 år.

Biopat / Naturopath ibm

En 3 årig uddannelse ved Institut for Biologisk Medicin med gennemgang af ernæringsterapi, terapeutisk behandling med vitaminer, mineraler, fedtsyrer, klientpsykologi og behandling med lægeurter. En biopat / naturopath er en behandler og en vejleder, der sammen med klienten tager udgangspunkt i at fremme kroppens naturlige helingsproces i forebyggelse af sygdom, samt opstået sygdom med behandling/vejledning i naturlige løsninger, som vil kunne supplere en eventuel lægelig behandling.

Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling fra University College Sjælland. Uddannelsen forløber over 3 år.

Under dette forløb har jeg opnået kompetencer og erfaringer indenfor kostvejledning med udgangspunkt i ernæringsbehov, kommunikation (”den motiverende samtale”) og coaching samt betydningen af fysisk aktivitet.

Registreret Bachterapeut

Registreret Bachterapeut fra Den Internationale Bachterapeut Uddannelse ved Casu v/ Susanne Løfgren. Du kan læse mere om Bachterapi her.

Certificeret Kerneterapeut

Certificeret Kerneterapeut fra Center for Ernæring og Terapi v/ Karen Kaae og Mia Damhus. Kerneterapi er en 1-årig specialuddannelse med fokus på kroppens erindringer og ernæringens indflydelse på de mentale aspekter. Du kan læse mere om Kerneterapi-uddannelsen her.

Anatomi og Fysiologi

Gennemført 200 timers Anatomi og Fysiologi samt 100 timers sygdomslære ved Likam S.M.B.A.

Bogudgivelse: "Koks i kønshormonerne"

Med ”Koks i Kønshormonerne” får du en god, bred og faglig indsigt i de mange almindelige kvindesygdomme, som kan opstå, når vores kønshormoner er kommet ud af balance.

Det er forfatternes overbevisning, at kroppen aldrig gør noget for at skade os; at vores symptomer og sygdomme opstår, fordi kroppen er kommet ud af balance. Bogen giver dig håndgribelige forslag til, hvordan du via kost, vitaminer, mineraler og fedtsyrer, og med hjælp fra homøopatiens og urternes verden kan hjælpe og understøtte kroppen i at finde balancen igen.

Bogen kommer omkring alt fra kost, vitaminer, mineraler og fedtsyrer, til homøopatiens og urternes verden og beskriver hormonerne og de metoder, hvormed hormonsystemet kan blomstre og komme i balance.

Køb bogen herBogen kan er skrevet i samarbejde med:

Heidi Hviid
Heidi er uddannet tandlæge med egen praksis, samt kostvejleder og slankekonsulent.

Merete Helt Nielsen
Merete er uddannet bioanalytiker og arbejder til daglig med forskning indenfor blandt andet diabetes, obesity, kardiovaskulære sygdomme m.m.

Kate Korsgaard, Biopat / Naturopath Ibm, Registreret Alternativ Behandler (RAB) og Professionsbachelor i Sundhed og Ernæring