Kost- og sundhedsvejledning
Når vi står over for at ændre adfærd og vaner i forhold til vores kost og sundhed, forbinder mange det med slankekure eller restriktive diæter. Det kan føre til en stressende livsstil med et ensidigt fokus på kalorietælling og fedtforskrækkelse.
Det er hverken en sund eller holdbar livsstil. Den optimale diæt findes ikke! Som mennesker er vi individuelle, og derfor er man nødt til at tage hensyn til den enkelte krops behov og balance. Jeg sætter fokus på, hvordan du opnår en sund og varig forandring, hvor du får en fornemmelse af sult og mæthed, og du lærer at spise og bevæge dig sund og slank – uden at skulle tælle kalorier.
Vi ser blandt andet på, hvordan du spiser, og om sammensætningen af fedt, proteiner og kulhydrater i din kost er rigtig. Vi ser naturligvis også på mængden af frugt og grønt, proteiner og sunde fedtstoffer.
Hvilke problemer kan kosten hjælpe på?
En god og sund kost kan hjælpe dig, som blandt andet har:
- Vægtproblemer
- Fordøjelsesproblemer
- Fødevareintolerancer
- Blodtryksproblemer
- For højt kolesterol
- Manglende energi og træthed
Hvordan foregår det?
En vejledning er altid baseret på en registrering af dit mad- og drikkeindtag over en uge samt et detaljeret spørgeskema. Det giver et indblik i dine vaner og madpræferencer, og det er udgangspunktet for en fælles udarbejdelse af kostforslag tilpasset dine behov, din dagligdag, din familie og ikke mindst dine smagsløg.
Når du går hjem fra en kost-og sundhedsvejledning, har du fået en grundig gennemgang af din kost, og du har lært om basale kostprincipper, så du ved, hvad du skal arbejde med for at få en sundere livsstil.
Du får en realistisk koststrategi skræddersyet til dig, din hverdag og dine udfordringer. Strategien er dit værktøj til at opnå et varigt vægttab, så du kan spise dig mæt – uden at skulle tælle kalorier.
Priser
Kost- og sundhedskonsultation
60 – 90 minutters samtale
Kr. 1.400,00
Praktisk info
Når du booker en kost- og sundhedskonsultation vil du modtage en kostdagbog og et spørgeskema pr. e-mail. Dem skal du udfylde og returnere til mig pr. e-mail 4 dage inden vejledning.
Hvor lang tid tager det?
Jeg anbefaler et forløb med en opstartssamtale og 2 – 3 opfølgende samtaler, fordi det at ændre livsstil og adfærd er en proces, som tager tid, og ofte vil man ofte have brug for sparring og støtte undervejs. Der vil typisk også være behov for at justere i din kost undervejs.
Andre muligheder
En Cell WellBeing hårscanning er en test, som viser, om du mangler vitaminer, mineraler, fedtsyrer m.m.. Det kan være essentielt for et godt helbred, en normal vægt og energiniveauet.